Store Strandstræde ligger ud til Nyhavn og fik for et par år siden nyt liv ved en stor renovering af 7 byhuse.
Huset, vi har været med til at renovere, er diskret og smukt placeret i den hyggelige gade og har i stueetagen en fin lille café ”Winterspring”, som giver ejendommen et elegant udtryk.
Byhuset er gennemrenoveret, og vi var bygherrens rådgivere på valg af overflader, facadefarver, materialevalg til vinduer, vægge, gulve, lofter, hovedtrappe og taghus.
Vi har designet hoveddør, badeværelser, tekøkkener kontorer og møderum. Der er etableret 2 gaspejse, som giver rummene et ekstra strejf af luksus og komfort.
El- og belysningsprojekt har vi udarbejdet i samarbejde med bygherren og har deltaget i relevante byggemøder gennem hele byggeprocessen.
Alle rum er indrettet, så de fremstår moderne og enkle med et bevidst valg af klassiske materialer, som giver huset den stemning, det engang havde, nu opdateret til nutiden med alle tekniske løsninger tilgængelige.