erhverv //
Ballerup

Kunde: Resino Trykfarver A/S

Årstal: 2017

Resino er en globalt arbejdende virksomhed, der har specialiseret sig i trykfarver siden 1957. Med et generationsskifte for døren bestod opgaven i at indrette et åbent og sammenhængende kontor og bestyrelsesrum, som skulle fremstå enkelt, lyst og imødekommende.
Overfladerne blev udskiftet med hvidolierede egetræsgulve fra Dinesen og nye lofter fra Fermacell Acoustic. Montering af diskret belysning og specialdesign af en væg med integreret TV-skærm, køkkenniche, rumdeler beklædt med trælister i eg fra Dinesen, som indeholder både en plantekasse og opbevaringsreoler med lås. Et verdenskort på væggen viser deres kunder og illustrerer deres relation til verdensmarkedet.