erhverv //
København

Kunde: Egon Zehnder

Årstal: 2013

Ejendommen Bredgade 70 er i dag Egon Zehnders domicil. Tidligere var den en del af det gamle Frederiks Hospital og havde i mange år huset Sø- og Handelsretten.

Ejendommen gennemgik en total renovering af alle etager. Herunder blev kælderområdet udgravet for at øge loftshøjden, så det i dag kan anvendes til café, garderobe, bade- og motionsfaciliteter.

I tæt samarbejde med udlejer og bygherre samt øvrige rådgivere, Helle Holstein og Pia Stautz, var ANNE KROGH & CO bygherrerådgiver gennem hele renoveringen.

Vi har designet specialinventar til receptionsområde, møderum, café og køkken, kontorer og gange og trapperum. Ombygget eksisterende specialinventar og valgt nyt inventar til alle rum.

Designet tæpper til alle rum, grafik og akustikelementer samt indretning og design til motionsrum med specialdesignede glasvægge i kælderetage.