Drivkraft Danmark er branche- og arbejdsgiverorganisation for selskaber, der leverer energi til mobilitet, opvarmning og proces med alle Danmarks tankstationer og raffinaderier samt LPG-branchen som medlemmer.
Flytning til et nyt lejemål og en bygherres ønske om istandsættelse og indretning af en 1. sal med kontorer, møderum, velkomstlounge, personalecafé og kopi / print / garderobe resulterede i en arbejdsplads, der afspejler firmaets vigtigste værdigrundlag. En grøn og bæredygtig profil med en blanding af nyanskaffelse og genbrug. Akustikken blev løst med indretning af gardiner, trælister på væggene, grønne tæpper og planter samt vægpaneler fra Kvadrat Soft Cells.