CVC Capital Partners vendte tilbage efter vi i 2007–2009 indrettede deres lejemål.
Med en ny adresse i de smukkeste og historiske rammer, skabte vi sammen et projekt fuld af begreber som ”work-life-balance”, ”aktivitetsbasseret” og bæredygtig indretning med særligt fokus på genbrug og redesign af deres eksisterende inventar.
I tæt samarbejde med udlejer, bygherre og Fredningsstyrelsen blev trægulve istandsat, vægge farvesat, IT & EL opdateret samt café og toiletter blev renoveret og istandsat med nye overflader. Eksisterende hæve-sænke skriveborde og reoler blev genbrugt, redesignet og rummene suppleret med nyt specialdesignet inventar og møblering.
Tæpperne til støjdæmpning og beskyttelse af trægulve blev specialdesignet i tæt samarbejde med Egetæpper.
I de formelle og uformelle rum opstod der en ”nordic atmosphere” i samspillet af nyt og gammelt, omgivet af naturens materialer i form af sten, træ i eg og valnød, metal og tekstiler.