”Hjerterummet” på Hareskov Skole blev opført i 2021 som skolens nye fælles torv til samlinger, teater, foredrag, undervisning, musik, mm
I vores design- og indretningskoncept etablerede vi ”rum i rummet” og samtidig optimerede fleksibiliteten for at understøtte de forskelligartede arrangementer gennem et helt skoleår.
Det dobbelthøje rums smukke arkitektur, materiale- og farvevalg blev understøttet og fremhævet via vores valg af materialer til design og produktion af specialinventar, løse møbler og supplerende belysning i udvalgte områder.
Nye områder med plads til fordybelse i de forskellige læselounges og til gruppearbejde blev etableret med fokus på, at friholde rummets centrale gulvareal som ”scenen på torvet” med tilskuerpladserne placeret på trappen og balkonen.